Uv-beskyttelse til øjnene Nyd solens stråler uden problemer
Når solens varme stråler prikker på vores hud, rækker vi automatisk ud efter solcremen. Det er dog lige så vigtigt at beskytte vores øjne som vores hud mod solen. UV-stråler er nemlig hovedårsagen til øjenskader, som kan være irreversible.
Sådan virker solens stråler
Sollyset er sammensat af forskellige lysspektre: ultraviolet, synligt og infrarødt lys. De ultraviolette stråler kan inddeles yderligere i UVA-, UVB- og UVC-stråler. UVA- og UVB-stråler filtreres ikke af ozonlaget og er farlige for øjnene. Med solbrilleglas af høj kvalitet beskytter du dine øjne optimalt mod denne strålepåvirkning.
Beskyt dine øjne
Det er kun solbrilleglas af høj kvalitet, som giver dine øjne den optimale beskyttelse. Billige modeller har ganske vist en indfarvning, men intet fuldstændigt UV-filter. Det er meget foruroligende, da mørklægningen får pupillen til at udvide sig, hvorved der kan trænge endnu flere skadelige UV-stråler ind i øjet.
Solbriller til sol, sjov og action
Solbriller skal både være trendy og funktionelle. Vi bruger solbriller som smarte accessories, til sport, ved stranden og på skituren. For at du kan få den bedst mulige beskyttelse i de forskellige situationer tilbyder vi forskellige solbrilleglas med forskellig hovedvægt.
Valg af det rigtige stel
Det er vigtigt, at solbrillen er stor nok. Kun på den måde beskytter den tilstrækkeligt mod skadeligt UV-lys og forhindrer, at du bliver blændet. Brilleglassene bør derfor nå helt op til øjenbrynene. Brede stænger og buede brilleglas beskytter øjnene i siderne.