BRYDNINGSFEJL

Hvis lysstrålerne falder parallelt ind gennem linsen, og brændpunktet befinder sig præcist på øjets nethinde, dannes et skarpt billede på nethinden. I så fald er der ingen brydningsfejl. Hvis øjeæblet er for kort eller for langt, ligger brændpunktet før eller efter nethinden, og der opstår brydningsfejl.

 
Emmetrope personer kan på deres nethinde danne et skarpt billede af ting, der befinder sig langt væk.

EMMETROPI (NORMALT SYN)

Emmetrope personer kan på deres nethinde danne et skarpt billede af ting, der befinder sig langt væk.

Lysstrålerne falder parallelt ind gennem linsen, og brændpunktet befinder sig præcist på øjets nethinde: Dermed dannes et skarpt billede på nethinden.

 
MYOPI (NÆRSYNETHED)

MYOPI (NÆRSYNETHED)

Uden korrektion vil myope personer se ting på lang afstand uskarpt. Tæt på ser de til gengæld ikke blot godt, men sammenlignet med personer uden brydningsfejl og under de samme betingelser ser de endda bedre.

Ved nærsynethed er øjeæblet ofte for langt, og derfor mødes lysstrålerne allerede foran nethinden. Det sete på lang afstand når uskarpt frem til nethinden. 

Nærsynethed kan have forskellige årsager. Den hyppigste er axial myopi, som hænger sammen med et for langt øjeæble. Axial myopi er ofte nedarvet. Mere sjælden er refraktionsmyopi, der opstår som følge af hornhindens eller linsens for høje brydningskraft. Dette er tilfældet, hvis hornhinden eller linsen er for krum, eller hvis linsekernen er uklar (sidstnævnte kan f.eks. skyldes grå stær).

 
HYPEROPI (LANGSYNETHED)

HYPEROPI (LANGSYNETHED)

Uden korrektion vil hyperope personer se ting på lang afstand skarpt. Objekter tæt på ser de til gengæld uskarpt. Dette skyldes en fejl i brydningskraften, hvorved brændpunktet fra de parallelt indfaldende lysstråler kommer til at ligger bag øjets nethinde. Man skelner mellem to former for langsynethed.

Axial hyperopi: De fleste langsynede personer har et for kort øje. Alle babyer er langsynede på grund af deres lille øjeæble. Denne tilstand normaliseres, efterhånden som de vokser.

Refraktionshyperopi: Øjenlængden er normal, men øjenlinsens brydningskraft er for lille. Lysstrålerne mødes først bag nethinden.

For at udligne fejlen i brydningskraft, som er skyld i langsynetheden, vil et ikke-korrigeret øje tilpasse sig (det vil sige, at det akkommoderer). Ved hjælp af muskelarbejde ændrer det linsens form. Jo højere dioptri, desto mere skal øjets bevægeapparat anstrenge sig. Konsekvensen er hovedpine.

Med alderen aftager linsens evne til akkomodation - man taler om alderssyn.

ALDERSSYN (PRESBYOPI)

Øjenlinsen samler lyset, der falder ind i øjet gennem pupillen, og regulerer det som et autozoom. Øjenlinsen gør det muligt for et normaltseende øje at fokusere fra tæt på og til uendeligt. Med fremadskridende alder mister linsekernen elasticitet og dermed evnen til tilpasning til nærområdet ved hjælp af akkomodation. Skarpt syn tæt på er derfor ikke længere muligt uden egnet korrektion. Alderssyn er dog ikke en sygdom, men et normalt aldersbetinget funktionstab.