ØJET

VORES VIGTIGSTE SANSEORGAN

Øjet er et præcisionsinstrument, som gør os i stand til at skelne farver, former, bevægelser, hastigheder og afstande, genkende mennesker og orientere os i rum. Visuelle stimuli udefra sanses og forvandles til elektriske impulser. Derefter ledes informationerne via synsnerven videre til hjernen.

80 procent af de informationer, som vi optager fra den ydre verden, kommer fra øjnene til vores hjerne. Øjet virker som et lille kamera med autozoom i hovedet.

 

HVORDAN SER VI?

For at se har vi første omgang brug for lys. Dette lys består af en elektromagnetisk stråling, som svinger i forskellige bølgelængder. Hver bølgelængde giver en særlig farve.

Hvis vi nu betragter et objekt, eksempelvis et æble, rammer de lysstråler, der reflekteres af dette æble, vores hornhinde. Dér samles lyset, hvorefter det via det forreste øjenkammer rammer regnbuehinden (iris). Regnbuehinden er ansvarlig for vores øjenfarve. Hvis regnbuehinden indeholder mange pigmenter (farvestoffer), er øjnene brune, hvis den indeholder få pigmenter, er øjnene blå, grå eller grønne.

Pupillen er åbningen midt i iris. Den bestemmer, hvor meget lys der når ind til øjet. Pupillen indstiller sig selv, ligesom blænden i et kamera: I lyse omgivelser trækker den sig sammen, og i mørke åbner den sig for at indfange så meget lys som overhovedet muligt.

Lysets stråler når derefter gennem det bageste øjenkammer og frem til øjenlinsen. Denne samler det indkommende lys yderligere og regulerer det som et autozoom. Øjenlinsen gør det muligt for et normaltseende øje at fokusere fra tæt på og til uendeligt.

Lysbundtet når derefter via glaslegemet (en geleagtig væske) bag linsen og frem til nethinden (retina). Midt i nethinden ligger et område på størrelse med et knappenålshoved, som er stedet med det skarpeste syn, også kaldet macula. I dette område skal lysbundtet ramme som i et brændpunkt for at et objekt opfattes klart og tydeligt. Hvis det ikke er tilfældet, på grund af nær-, lang- eller alderssyn, hjælper optiske brilleglas og kontaktlinser med at kompensere for det. Selve nethinden består blandt andet af langt over 100 millioner synsceller. Synscellerne deler sig i to typer: tappe, der er ansvarlige for farvesynet, og de lysfølsomme stave, som vi bruger til at se med i skumringen og om natten. De omsætter lyset til nerveimpulser, som via synsnerven ledes videre til hjernen. Dér bliver informationerne omdannet til et billede (i vores tilfælde æblet).

Illustration Auge und Beschriftung

Ved personer med normaltseende øjne falder lysstrålerne parallelt ind gennem linsen, og brændpunktet dannes præcist på øjets nethinde. Dermed dannes et skarpt billede på nethinden. Hvis øjeæblet er for kort eller for langt, opstår der brydningsfejl.